Olivenbladet
Et friskt olivenblad bragt
med vævre vingeslag
varslede
engang
håb om bedre tider
Olivenlunden står forladt
visnet
når støvet har lagt sig
ses træets nøgne grene
strække sig
bønfaldende
mod himlen
En due
falder til jorden
nogen
mon nogen
samler den op
mens støvet atter
rejser sig
Toneart
Stærens glade fløjt
har en ændret toneart
skift fra dur til mol
Mageløs
Mageløs krage
svæver på vindbårne vinger
kalder forgæves
Mosen
det emmer
mosen emmer
af testosteron
grågæs i alvor
grågæs i kamp
som kampfly
i hundeslagsmål
blishøns i forfølgelse
af hinanden
først den ene vej
så den anden vej
ingen indtrængen
i det uangribelige territorium
padlende over vandoverfladen
troldandehanner
i konfrontation
om eneret
til en enlig hun
hættemåger
til højrøstet konference
uden fredelige udsigter
UDDRAG fra det illustrerede langdigt ‘Tilbage i Ødemarken’
Over mark under strand,
over skovens høje træer flyver de, rågerne.
Over byens tage flyver de på vildvej
og slår sig ned hvor de kan
mens vi som motoriserede orme
kryber langsomt ind mod et uholdbart centrum
og stiger ud i vand til knæene.
Godt jeg har lært at svømme og flyde ovenpå.
På kolde kontorer trykker jeg på ctrlaltdelete,
tjekker min jobliste, defragmenterer harddisken,
og designer den fremtid vi lever i.
Det er et fupnummer. Det er en skændsel.
Lad dem blot kæmpe mod vindmøller.
Jeg stykker stumper sammen til en verden
der reflekterer mit spejlbillede.
Venner, vi har gjort vores.
Hvad vi har gjort, kan ikke gøres om.
