Krydsemissilet

Krydsermissilet

Cruiser ud og ind

Flyver over og forbi

Forhindringer

 

Med GPSstyret

Nøjagtighed

Flår det indmaden ud af

Pikachu

 

Daryna opdager ikke

Sit sovedyrs endeligt

Hun er allerede

Et andet sted

 

I en kælder står Amelia

Frozen

Synger hun

Let it Go

 

I en kælder spiller

Svetlana

Rachmaninovs præludium

I cis mol

 

I samme kælder svejser

Hendes kunstnervenner

Tjekkiske pindsvin

Af gammelt jern

 

Et drøn og en knust bro

En delt familie

De der nåede det

Vinker forstenet

 

De der ikke nåede det

Står som forstenede

Stirrer tomt på afgrunden

På uendeligheden

 

 

 

 

 

 

Takvingen

Takvingens vinger

slår et slag i luften lyt

med hjertes fibre

Regnen

Regnen på ruden

eller flagermusens flugt

holder mig vågen

Primo vere

Rågernes skræppen

varsler forår og varme

mens sneen daler

Flugt

Fuglene flyver

i hvert fald gør de fleste

Hvad med de andre

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



 

Efterår

Træerne græder

og klær sig i nøgenhed

i drivende dis.

Som en fakkel mod

den blå septemberhimmel

står linden i brand.

Lav flugt over vand

flodens insekter ender

som svalemåltid

Sitren i løvet

de lange skygger danser

i vand og lav sol

Admiralen

 

Den kom flyvende og

satte sig på jorden.

 

Hvilket mål?

Hvilke midler?

Hvilke konklusioner?

 

Ud fra hvilke

taksonomiske overvejelser

bestemmer den

hyppigheden af

vingeslag?

 

Uden selvrealiseringsstrategier

letter den og

suger nektar af

den nærmeste

blomst.

Skyen

Skyen glider

langsomt

transformeres

en vattot

af vanddamp

åbner sit gab

sender sine fangarme

imod den passerende

opløses og

går til grunde.

Himlen er atter blå.